| Nyheder |
| BOTH - En familiehistorie | [15. September 2011/Erik Both] |
Bogen BOTH udkommer 20. september 2011. Bogen, der er skrevet og redigeret af Erik, bliver givet til alle efterkommere af Otto og Magretha Both samt til efterkommere af Grete Munk. I bogen findes en lang række faktuelle oplysninger om vores aner. Erik har i bogen desuden beskrevet de personer og miljøer, han kan huske. Bogen indeholder også en beretning, som Grete skrev i et brev til Søren i 1995.
Som en smagsprøve på bogen er nedenfor vist en enkelt side. Hvis I ønsker kopier af bogens billeder, må I rette henvendelse til Erik, der i øvrigt ønsker jer alle god læselyst med bogen.
| Lidt om Lillebo | [18. Marts 2010/Søren Both] |
Følgende lille historie om Lillebo er at finde på nettet:
Fra fru Karin Rohweder har vi følgende beretning.
”Frode Hedorf var helt igennem forretningsmand. Firmaet var hans et og alt. Han nød at være
vært for sine forretningsforbindelser og give store middage på Wivex. I det daglige levede han ellers
ret beskedent med en lille bil og en lejlighed, hvor der ikke engang var installeret badeværelse. Jeg
ledsagede ham ofte på rejser i ind- og udland, da jeg som sprogkyndig kunne tolke på både fransk
og italiensk. Han var et familiemenneske og tog sig kærligt af sin hustru. Hans lykkeligste øjeblikke
var, når han kunne glæde børnene og nonnerne i San Marino med pengegaver. Hvis vi undervejs
på rejsen mødte en Nord bil, skulle han lige tjekke, om den nu var præsentabel. Han kunne godt
ind imellem være brysk over for sine ansatte, men deres velfærd lå ham på sinde. Da vi havde købt
sommerhuset Lillebo i Odsherred, havde han en plan om at bygge et nyt hus til os og overlade
sommerhuset til personalet. Tegningerne blev lavet, men Hedorf blev syg. Selv på Sct. Lukas Stiftelsen
ville han ikke give slip på denne drøm.”
Du kan finde den her på side 69.
| Anmeldelse af Lars Keplers Hypnotisøren | [14. februar 2010/Søren Both] |
Allerede inden Lars Keplers Hypnotisøren havde ramt trykkerriet, var den udråbt til intet mindre end årets bedste kriminalroman. Og allerede inden den var udkommet i Sverige, var rettighederne solgt i over 20 lande. Det er vist det, man kalder god promotion.
En del af forklaringen skal selvfølgelig søges i den mystik, der har omgivet bogen, hvem var forfatteren, der gik smågrinende i banken for at tælle de mange millioner? Forlaget ville ikke ud med andet end, at det var et synonym. Og gennem det sidste halve år har den svenske presse så på skift mistænkt en lang række svenske forfattere. I sidste måned kom det frem, at det var forfatterparret Ahndoril, der stod bag Hypnotisøren. De forklarede, at de havde valgt synonymet for at adskille de planlagte 8 romaner fra deres andre udgivelser. Men mon ikke også de har tænkt lidt over at skabe opmærksomhed omkring deres kommende udgivelse? Det er i hvert fald lykkedes dem, at få flere tusind mennesker til at vente i spænding på en bog ingen havde læst eller anmeldt og hvor forfatteren var totalt ukendt. Det kan men da kalde at være hypnotiseret.
Men nu er bogen udkommet, og så er spørgsmålet, om den lever op til de opskruede forventninger. Det korte svar er ja, det gør den. Om det så også er årets bedste bog, må vi venten nogle måneder med at få afgjort. Men en ting er sikkert. Hypnotisøren er kandidat til titlen.
Hypnotisøren, som er den første i en planlagt serie på 8, handler om lægen og hypnotisøren Erik Maria Bark og hans familie. Kriminalkommissær Joona Linna overtaler Erik til at hypnotisere et stærkt tilskadekommet ofre for en bestialsk forbrydelse, i håbet om, at han under hypnose kan beskrive gerningsmanden. Men tingene udvikler sig ikke som Erik og Joona havde forstillet sig.
Det første man lægger mærke til, når man læser bogen, er hvor velkomponeret den er. Flere af de centrale begivenheder oplever vi fra flere side. Først følger vi med i, hvordan Erik midt om natten, bliver tilkaldt til hospitalet for at hjælpe med det stærkt tilskadekomne offer. Lidt senere følger vi så med i, hvordan Eriks kone Simone afslører sin mande i at stikke af midt om natten for at besøge sin elskerinde. Det at man oplever begivenhederne for flere sider, gør Hypnotisøren til en rummelig og virkelighedsnær roman. Bogens hovedperson Erik har også nogle lig i lasten som vi også skal lære at kende, inden vi til sidst får det hele til at gå op i en højere enhed. Forfatterne skifter elegant mellem fortid og nutid og mellem de forskellige personer. Bogen er med andre ord velskrevet.
Plottet er godt og spændene. Knap så fantasifuldt som dem Jo Nesbø disker op med, men milevidt fra de enkle, næsten hverdagsagtige forbrydelser, som Martin opklarer i Camille Läckbergs krimier. Skal man sætte en finger på noget, og det skal man, så bliver det den lethed, hvormed Erik og Simones skrantende parforhold reddes og det hele ender lykkeligt. Elskeren dør, og de genforenes i sidste kapitel, som om intet var hændt. Lidt synd, at vi snydes for de komplikationer man skal igennem for at klinke skærene efter utroskab, specielt når nu de to forfatter så flot og levende har beskrevet, hvordan det gik galt for Erik og Simone. Slutningen på historien om Josef snydes vi også for, men om det er fordi Hypnotisøren er lidt tynd hen mod slutningen, eller fordi det er planen at historien om Josef fortsætte i næste bind, må tiden vise. Alt i alt er det et superspændende plot med flere dimensioner og afstikkere til fortiden.
Konceptet i de 8 romaner adskiller sig på et væsentligt punkt fra de krimiserier, jeg har læst her på det sidste. Den gennemgående hovedperson kriminalkommissær Joona Linnas liv og karriere fylder utrolig lidt. Omdrejningspunktet i Hypnotisøren er forbrydelsen og dens ofre og ikke betjenten, der opklarer dem. Det er en ny og forfriskende indfaldsvinkel for os, der er lidt trætte at læse om fraskilte alkoholiserede betjente, der ikke kan behandle deres kvinder ordentligt.
Bedre end
 |
I opbygninger ligner Hypnotisøren på mange områder Sissel-Jo Gazans Dinosaurens fjer. Men hvor Jo Gazans plot ender med at være lidt fladt er de to forfattere bag Hypnotisøren helt skarpe. Hypontisøren er ganske enkelt en langt bedre bog. |
Dårlige end
 |
Stig Larssons fantastiske tre romaner om Lisbeth Salander er i en klasse for sig selv, og der kommer Hypnotisøren ikke op. Men det er vel heller ikke så ringe endda; at anmelderen skal ty til årtiets bedste krimiserie, for at finde noget der er bedre. |
Konklusion
Kan man lide Sissel-Jo Gazans Dinosaurens fjer eller måske Christians Jungersen Undtagelsen er der ingen tvivl om, at man vil finde sig hjemme i selskab med Hypnotisøren.
Hypnotisøren er fantastisk velskrevet og selvom man følger flere historier og personer og ind i mellem springer til fortiden mister man ikke overblikket i den tid det tager at læse sig gennem de hen ved 600 spændene side som boger spreder sig over. Eneste minus er den lidt tynde afslutning.
Jeg ville ikke blive overrasket, hvis det er en bog, der hurtigt finder vej til biografen. De to økonomibeviste forfattere har nemlig skrevet en bog, som taler til os gennem billeder og derfor vil være forholdsvis let at omsætte til en god film.
Det skal ikke herske nogen tvivl om, at det er den bedste bog jeg længe har læst. Og at jeg vil stå i boghandlen på udgivelsesdagen når næste bind udkommer.
Jeg er i besiddelse af bogen. Ønsker du at læse den sender jeg den gerne…..
| Billeder fra Lanzarote | [27. december 2009/Ditte Both] |
Så er billederne fra ferien klar....
Klik her for at se flere....
[2. marts 2010/Søren Both]